mandag den 23. april 2012

Uge 16 - Om en uge går det løs.

Om nøjagtig en uge går det løs i Hamborg. Det er derfor måske på sin plads at kigge lidt tilbage på primært de sidste 15 uger. Forinden var gået 15 ugers grundtræning med i snit 50 km.

16 ugers programmet startede i kalenderuge 2. Planlagt mængde var 70-90 km pr. uge fordelt på 6 ture. Har fuldt programmet 99% og ikke misset et eneste løbepas. Største forhindring kunne have være skader, men har kun haft småting som ikke har kostet overhovedet. Jeg har højest byttet rundt på et par ture. Konklusionen må være, at programmet med mange kilometer i langsom tempo virker!!! Her er lidt facts fra træningen de sidste 15 uger:

KM: 1.155
ANTAL LØBETURE: 90
KM PR. TUR: 12,83
ANTAL STYRKETRÆNINGER I FITNESS.DK: 26
ANTAL STYRKETRÆNINGER HJEMME: CA. 15
VÆGT:  MINUS 3,2 KILO (FRA 77,2 TIL 74,0)
FEDTPROCENT: MINUS 1,7%-POINT ELLER KNAP 9% (FALDET FRA 15,6% til 13,9%)

Seneste uge har set således ud:

Mandag: 8,0 Restitutionsløb.
Tirsdag: 11,0 7 km løbsforberedelse i marathonpace + 2 km opvarmning og 2 km afjogging. .
Onsdag: 8,0 Restitutionsløb.
Torsdag 10,0 Roligt inkl. 4 km i  marathonpace.
Lørdag 8,0 4 intervaller á 1 km + 2 km opvarmning og 2 km afjogging. De 4 intervaller blev løbet efter 4:02 3:49 3:47 og 3:38.
Søndag 18,0 Roligt løb inkl. 6 km. i marathonpace.
Samlet 63,0 km.
Gennemsnitsvægt for den seneste uge: 74,0 kilo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar