mandag den 26. marts 2012

Uge 12 - Mængderekord.

Kunne godt mærke mandag at benene trods rolig tur søndag fortsat var ømme efter lørdagens tur. Tirsdag var det dog væk igen og tempoturen gik uden problemer.

Søndagens lange tur blev løbet efter Hamborg-tid. Dvs. 9.00 og morgenmad 7.00. Der imellem var jeg ude med en vandpost, som blev placeret ved 18-19 km. En fremragende tur med gode ben og lunger! Maven føltes en anelse tung i starten efter 50g havregryn, 100g yoghurt, 60g banan, 30g müsli, 100g franskbrød og 20g honning. Men undervejs var der absolut ingen problemer. Eneste forhindring var for sent indtaget vand, som "pressede" lidt undervejs :-)

Mandag: 8,0 Restitutionsløb
Tirsdag: 15,0 Inkl. 9 km tempoløb efter 4:21. Planen var 4:26 :-)
Onsdag: 9,0 Restitutionsløb
Torsdag 10,0 Roligt løb
Fredag 18,0 Roligt løb, dog progressivt de sidste 7 km.
Søndag 30,0 Roligt løb, dog progressivt de sidste 7 km. HRR 66%. Løb de første 23 efter 5:15 og de sidste 7 efter 4:40
Samlet 90,0 km.

Gennemsnitlig vægt seneste uge 73,9 kilo

mandag den 19. marts 2012

Uge 11 - Ny PR på halvmarathon og 5 km.

Ugens første 4 løbeture gik fint, men jeg var alligevel skeptisk mht. lørdagens løb i Struer. Håbet var 1.35 og det skulle ske ved at starte efter 4:45 og så gradvist øge med 5 sekunder pr. km for hver 3 kilometer, hvis benene var til det. Og det var de. Overhalede mange ned af lang bakke efter 5 km. og så mig derefter aldrig tilbage. Løb forbi den ene efter den anden og det gav bare endnu mere fart og selvtillid. Trods 4:17 3:58 og 3:42 de sidste 3 km var tanken ikke tom i mål..... De sidste 5 km. var samtidig PR på 5 km = 20.32

Mandag: 8,0 Restitutionsløb
Tirsdag: 15,0 Inkl. 9 km tempoløb. 3x(2 km efter 4:45 og 1 km efter 4:20). Uden pause.
Onsdag: 9,0 Inkl. 4 km fartleg
Torsdag 17,0 Roligt løb.
Lørdag 25,0 Inkl. halvmarathon i Struer. Perfekt timet løb og i mål på 1.33.35, hvilket er ny PR. HRR 81%.
Søndag 12,0 Roligt løb
Samlet 86,0 km.

Vægt mandag den 19/3: 74,9 kilo
Fedtprocent 13,9% mod 14,5% den 8/2.

Vægten er lidt høj, men der er også blevet spist godt igennem de seneste dage. Reel hedder den nok 74,0. De næste 14 dage bør være de sidste med vægttab for at have mest mulig energi i Hamborg. Vil derfor give den en ekstra tand og holde mig helt fra slik, sukker, kage, sodavand og hvidt brød. Det bør være nok til at ramme kampvægten på de 72 kilo.

mandag den 12. marts 2012

Uge 10 - Start på træning med Avis-Maraton.

Mængderekord, 2xfitness og to runder golf, kræver sin mand. Hård kost og det tager på kroppen som behøver sund kost og masser af hvile. Ugens løb så således ud:

Mandag: 8,0 Restitutionsløb
Tirsdag: 14,0 Inkl. 8 km tempoløb planlagt efter 4:26. De 8 km blev løbet efter 4:17 4:24 4:28 4:18 4:17 4:19 4:20 4:15. De fem sidste km giver samlet 21:30 svarende til kondital på 45.8 eller 3:25 på maraton. Rigtig god formbesked.
Onsdag: 8,0 Restitutionsløb 4,5 km inden Avis-Maraton, hvor jeg løb 3 km med 5:30 gruppen inden jeg fortsatte hjem
Torsdag 10,0 Roligt løb.
Fredag 15,0 Progressivt løb. Planen var 4 x 4 km efter 5:30 5:15 5:00 og 4:45. De første 13-14 km gik fint og efter planen trods hård modvind de sidste 2 km. Begyndte herefter at få enorm meget sidestik og efter 15 km kunne jeg nærmest ikke få luft. Pulsen var dog rimelig normal, men blev nødt til at stoppe:-( Gennemførte samme pas 24/2 uden problemer og nu begynder det at blive iriterende. Det skulle jo gerne gå fremad hver uge indtil Hamborg.
Lørdag 28,0 Roligt løb hvor de sidste 7 km var med lidt mere tempo. Gode ben, masser af luft, men alligevel sidestik undervejs. HRR 64%.
Samlet 83,0 km.

Vægt mandag den 12/3: 74,1 kilo

tirsdag den 6. marts 2012

Uge 9 - Restitution, mental coach og blodtapning.

8. uge af programmet er lig med restitution. 15 km. mindre løb end sidste uge skulle give kroppen mulighed for at komme sig. Valgte derfor at få tappet en halv liter blod, som altid går ud over præstationerne de næste dage. Denne gang var ingen undtagelse og tanken om den positive effekt ved modsat behandling gør mig da nysgerrig. Men heller ikke mere.

Trods nedgang i antal km. er der jo ingen grund til at skrue ned for timeforbruget. Så da jeg fik chancen for at tilknytte en coach (under uddannelse) hoppede jeg selvfølgelig straks på den. Udover jeg synes det er interessant, så kan det forhåbentligt være med til at gøre mig mentalt stærkere og dermed rustet til de sidste 8-10 km, hvor jeg ved det bliver ulideligt hårdt. Ellers har jeg ikke givet mig nok.

Det sidste fik jeg også prøvet at på torsdagens tur, hvor planen var en 5 km test. Planen var 4:10 4:05 3:55 3:55 og 3:45, hvilket alt i alt skulle give sluttid på 19:50. En kombination af for hårdt et udlæg kombineret med dårlig forberedelse betød desværre at tanken var tom efter 4 km og jeg gjorde det forbudte. GIK :-( De 4 km . gik ok med 3:54 3:51 3:56 og så ca. 4:00 men så var det også slut. Bakkerne på 5-km ruten i skoven dræbte mig. Har selvfølgelig ledt efter årsager og kommet frem til ovennævnte blodtapning, for lidt mad onsdag da morgenvægt torsdag var 73,1, samt at jeg selvfølgelig lige forinden havde gennemført 1 times fitness-træning. Specielt det sidste var nok dumt!

Mandag: 8,0 Restitutionsløb (løbebånd)
Tirsdag: 8,0 Roligt løb
Onsdag: 8,0 Restitutionsløb
Torsdag 10,0 3 km opvarming 4 km ALL-OUT og 3 km afjog
Fredag 12,0 Roligt løb.
Lørdag 22,0 Roligt løb.
Samlet 68,0 km.

Morgenvægt mandag den 5/3 75,1 kilo (noget høj og skyldes nok lørdagens bytur)