tirsdag den 29. maj 2012

Uge 21 - Kvalitet i træningen igen.

Ugens motion:

Mandag: 12,3 km. Roligt løb efter 5:00 pr. km.
Tirsdag: 8,7 km. Roligt løb efter 5:00 pr. km.
Onsdag: Fodbold
Torsdag: 11,5 km. Roligt løb efter 4:56 pr. km
Samlet: 32,5 km.

Så er træningen mod næste marathon så småt gået i faste rammer. Dog ikke mere end der skal løbes ca. 40 km i snit de næste 4 uger. Hastigheden er ændret fra tidligere 5:15 til 5:00 pr. km. Det er ligesom sidst ca. 30 sekunder langsommere end marathonpace.

Undervejs på ruten er tempoet ikke noget problem og indtil nu har det heller ikke givet problemer med restitution efterfølgende. Forhåbentligt kan kombinationen af højere tempo/færre km. være medvirkende til endnu et træningsforløb uden skader.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar